Endnu næsten to år er gået

Igen er der gået halvandet år, siden jeg sidst skrev på denne blog. Jeg har lige nu sommerferie fra studiet, som jeg virkelig har nydt, men den ferie slutter her d. 1. september, og så skal jeg i gang igen med sidste år! Det er hårdt, men så utroligt spændende.

Når tiden flyver sådan, imellem mine blogindlæg, er det ikke fordi jeg ikke gider… Jeg er så interesseret i at skrive herinde, for jeg har mange tanker der godt kunne trænge til at blive skrevet ned. Men jeg er også en smule urolig. Hvad hvis ingen vil læse min blog? Er der overhovedet nogen, der vil læse noget på en blog, der aldrig bliver opdateret?

Jeg er så meget i tvivl! Måske er det fordi det er nemmere at skrive, når jeg har det som om jeg skriver til nogen… Eller også prøver jeg bare at beskytte mit ego. Det er ret ynkeligt, men denne blog er trods alt til at beskrive mine tanker, og sådan er de lige nu. Hvornår skal man give op, og hvornår skal man blive ved? Jeg har i hvert fald besluttet mig for IKKE at give op, og blive ved med at skrive og give det en chance! Selv hvis ingen læser med nu, og de eneste kommentarer jeg har er spam, så vil jeg lave indlæg så man får lyst til at læse med. Det er hvad blogging handler om!

tanker

Lang tid siden…

Pyh.. to år er der lige gået – det gik stærkt. Jeg er endelig kommet igang med et studie efter mit helt fantastiske sabbatår. Jeg er kommet ind på lingvistik, og synes virkelig at det er super spændende. Grunden til at jeg lige pludselig kom i tanker om min blog, var faktisk fordi vi fik stillet som opgave, at oprette vores egen nye blog, hvor vi kunne skrive om tanker m.m. Så – nu er jeg altså tilbage, og jeg glæder mig til at dele min hverdag med jer.

Noget der virkelig fylder mig hos mig pt, er begrebet, ordet, betegnelse, egenskaben (you name it) skønhed. Alle går op i hvordan vi fremstår udadtil og alle shopper på livet løs, for at kunne følge med tidens trends. Især skønhed på nettet er blevet et stort emne. Instagram, snap, facebook etc – alle er det forums hvor vi som individer kan lægge billeder m.m. ud af os selv, for at fortælle vores venner eller følgere, at vi faktisk gør noget godt for os selv og omverdenen – vi opretholder skønheden. Det er jo faktisk lige før man kan købe sig til skønhed online. Lidt skræmmende synes jeg.

Hvordan har I det med hele det emne? Jeg selv er ret trist over at det er den retning vores samfund har taget, og ærgrer mig over, at vi nærmest konkurrerer om at få flest likes baseret på vores fotoshoppede udseende…..

selfie

Sommer og rejser

De fleste rejser. Der er lige før, jeg tør sige, at alle rejser. Men det er nok ikke helt sandt. Der findes sikkert nogle stædige mennesker derude et eller andet sted, som det aldrig nogensinde kunne falde ind at forlade deres elskede landsby.

Jeg ville synes, at det var deprimerende, hvis den længste rejse, jeg nogensinde tog, var ned til den lokal Dagli’Brugsen. Så ville jeg nok lige give mit liv en lille genstart. Men jeg kan jo godt lide at rejse. Som de fleste andre. Der er dog nok forskelle på, hvordan vi kan lide at rejse. Jeg synes, der er stil og elegance over at rejse med fly, og så går det også bare hurtigt. Det tager meget lang tid at køre til Kina herfra. Jeg finder alle mine billetter på Travellink.

Det der med tog og skib er nok ikke lige mig. Nogle gange er det naturligvis en nødvendighed, hvis man bare lige skal fra København til Fredericia, men sådan i ferieøjemed, der gider jeg simpelthen ikke spilde min tid på at køre tog.

Et krydstogt ville dog være noget helt andet… Der er man jo ikke på vej et sted hen på samme måde, som man ellers ville, så der er helt okay. Det har jeg også stadig til gode.

Tandlæge

At gå til tandlægen kan være en dyr affære, hvis man, som jeg, lever en hektisk livsstil, hvor man nemt kan glemme, hvor vigtigt det er at børste tænder. En gang havde jeg så mange huller, at jeg måtte tage et forbrugslån for at kunne betale regningen. Jeg kunne bedre betale renterne på lånet end bøderne for ikke at betale regningen. Det var en bizar situation.

Derfor går jeg stærkt ind for, at tandlæger bliver betalt af staten ligesom resten af det danske sygeplejesystem. Hvorfor er det lige, at tandlæger ikke hører under de ting, der er vigtige nok til at staten vil finansiere det? Jeg synes ikke, at vores tænder bare skal være pæne på grund af kosmetik eller æstetik. Vores tænder er vigtige for så mange ting.

Jeg vil selvfølgelig også godt have, at folk bliver oplyst bedre om, hvor vigtigt det er at børste tænder, så de ikke glemmer det, ligesom jeg så ofte gør. Det er lidt pinligt for mig på den ene side at glemme at børste tænder og på den anden side ville kræve, at det gøres gratis for mig, men der er mange mennesker derude, der er meget mere fortjenende end jeg er, og for deres skyld synes jeg, at vi ikke bør betale ud af egen lomme for det.